Chicken Lips – C= Logo

Hvor mange gange har Apple skiftet logo på 25 år – hele 3 gange – Commodore 0 gange

Commodore logoet også kaldet “Chicken Lips” i bred forstand er lavet i 1965 og blev anvendt helt frem til 1984 uden den mindste ændring. Jack Tramiel var en mand som mente at man ikke skal lave om på nogen som allerede virker, og slet ikke ændre noget fordi man ønsker en større forretning. Nej, Commodore holdt deres sti ren hvad angår logoet, og det var med til at alle kunne genkende firmaet blot med det 2 farver og et logo som ligner et kyllingnæb.

Faldt over et design udkast fra 1965, som er lavet af designer Chris Yaneff og som jeg vil forsøge at få lavet i plakat størrelse. (Se min version nedenfor)

Den originale kan ses her :

Og en version som jeg har lavet i PhotoShop, som kan printes i A1 format (7000 x 7000 px)

(Filen kan hentes her og benyttes frit)

 

 

Nerd Cave – endelig kom de frem i lyset

OPDATERING :

Så fik jeg fundet en løsning som gør at maskinerne tager sig endnu bedre ud i min lille udstilling. IKEA tablet holdere var løsningen – jeg har ledt efter noget som kunne få mine maskiner til at stå skråt så man kunne se dem alle, også dem som stod øverst på hylderne. Jeg har købt disse tablet holdere i IKEA, og de virker rigtig godt, du kan se billederne i galleriet ovenfor. Her er linket til IKEA, hvor du kan finde dem.

Jeg har gennem lang tid samlet på Commodore 8 Bit maskiner, og har endelig fået dem stillet op i min Nerd Cave. Nu er alle maskinerne “næsten” samlet og jeg kan sidde og betragte udviklingen af maskinerne fra Commodore op igennem 70’erne og 80’erne. Det er ren nostalgi og giver en dejlig tur ned gennem “memory lane” når man sidder og betrager udstillingen.

Hvad skal jeg så bruge dem til?

Ja, som overskriften siger, så er jeg bare en stor Nørd, og jeg synes at disse maskiner fortjener i plads i min Cave, og det er bare dejligt at kunne kigge på udstillingen, og tænke tilbage på tiden hvor altid ikke gik så hurtig, og hvor kreativiteten omkring udvikling af software var gigantisk.

Hvad skal der så ske herefter?

Jo, min samling er jo ikke helt komplet. Der mangler enkelte maskiner, og der er lavet originalt tilbehør fra Commodore som jeg ikke har i samlingen. Så jeg skal på jagt efter disse emner, og sørge for at de kommer hjem til min Nerd Cave. Jeg har lavet en liste om de første emner jeg er på jagt efter her :

Commodore 1541 – Diskdrev

Commodore 1551 – Diskdrev

Mouse 1351 – Mus

Commodore 1650, 1660, 1670 – Modem

Commodore SX64

Listen er slet ikke komplet, der vil komme meget mere til med tiden.

HAR DU NOGET UDSTYR TIL AT STÅ SOM ER PÅ LISTEN, SÅ KONTAKT MIG GERNE, ALT HAR INTERESSE

Husker du 1942?

Ikke årstallet 1942, men spillet 1942 til Commodore 64 ?

Nu har du muligheden for at spille det online igen, bare sidde et par timer og tænke tilbage på 80’erne, der hvor spil havde sjæl, og hvor det gik lidt langsommere.

1942 var et skydespil produceret af Capcom og blev først frigivet til arcade i 1984, senere blev det udviklet til C64, MSX, Amstrad CPC, ZX Spectrum og Gameboy Color. Spillet blev fulgt op af en efterfølger som hed 1943 – The Battle of Midway.

Spillet har virkelig mange detaljer med, og giver mange timers underholdning.

Du kan prøve spillet her online

 

DOWN – nyt spil til Commodore PET

Jeg faldt idag over et spil til Commodore PET maskinerne, spillet er nyt og først udkommet d. 14. maj 20018. Spillet er produceret af Revival Studio og kan hentes som digital download.

Spillet er meget simpel opbygget og opgaven er at styre en figur ned gennem en labyrint af forhindringer. Underholdningen er helt fin, og sværhedsgraden ok. Flot produceret og utroligt at de kan presses spillet ud af så begrænset hardware.

Intro video til spillet kan ses her

Er du interesseret i spillet så kan de hentes her GRATIS

The C64 Mini – Youtube review

Hvis Commodore C64 havde en lille bror, så måtte det være denne her maskine. The C64 Mini er udgivet her i 2017, og er en All-in-one maskine som kan tilsluttes direkte til dit TV.

Maskinen er fyldt med mange af den velkendte spil fra 80’erne som udkom til den originale Commodore C64. Så mangler du lidt “the 80’s feeling”, så kan det anbefales at du anskaffer dig denne maskine.

The 8 Bit Guy

Du kan se en komplet gennemgang af maskinen på YouTube – The 8 Bit Guy, som er vild med Commodore maskiner, har netop frigivet en video omkring The C64 Mini – Den er værd at se, hvis du overvejer at købe en.

Du kan f.eks købe maskinen hos Coolshop til kun 799,- inkl. fragt.

Hvis du allerede har købt en, så skriv gerne en kommentar nederst på siden 🙂

Youtube video :

Changing the world 8-bits at a time

The Commodore Story er endelig frigivet, og den er længe ventet – ikke nok med at der nu er lavet en 2 timer og 11 minutter lang film som omhandler Commodore’s historie, men også en rigtig fed bog, som giver masse af historier om hvordan firmaet ændrede computer verden – 8 bit ad gangen….

Alle som kender lidt til Commodore ved hvordan de kom fra ingenting til et af de mest dominerende computer firmaer i 70-, 80- og 90’erne, men også hvordan deres egen succes blev deres skæbne. Mere end 35 år senere har er der nu lavet en dokumentar film, som forsætter historien.

Historien omhandler de kendte maskiner som PET, VIC20, C64, Amiga, men også den ukendte Commodore C65, som skulle være den næste “killer” maskine som Commodore ville erober verden med, dette blev dog ikke den succes som de forventede, hvilket skyldes en dårlig ledelse af firmaet. Faktisk blev denne maskine enden på Commodore som vi kendte det tilbage i tiden. Dette kan man se meget mere om i filmen.

Filmen kan købes / lejes på Amazon.com – her er et direkte link til den

Du kan også se en Trailer inden du køber/lejer filmen her :

 

 

Glædelig jul 1982 – Commodore Jule Demo

Julen nærmer sig hurtig, og jeg faldt over en rigtig god gennemgang af den gamle Commodore Jule demo som blev lavet tilbage i 1982 af Commodore selv.

Tilbage i 1982, kun få måneder efter at Commodore 64’eren blev frigivet blev der lavet en Jule Demo som kunne ses i alle butikker som solgte disse maskiner. Selv demoen er lavet af 3 medarbejdere fra Commodore, Wayne Eastwood, H. Rex Boucher og Stephen Murri. 3 ganske ukendte personer fra Commodore.

Selve demoen viser nogle flotte julebilleder og spiller tilhørende julemusik på maskine. Alt grafik er lavet med tekst tegn, men kan ved første øjekast virke som bitmap grafik. Det skal jo siges at maskinen var ganske ny, og ikke en gang udvikleren som lavede softwaren til maskine var i stand til at lave noget ordentligt grafik.

 

Du kan se en gennemgang fra The 8-bit Guy her :

 

Se flere videoer fra The 8-Bit Guy på Youtube

 

 

 

RUN – bladet som alle med en Commodore maskine husker…

Igennem mange år, så var computer bladet RUN meget populær blandt brugere af Commodore C64/C128 maskiner. Årsagen var at, netop i disse blande kunne man læse om de nyeste spil, tricks og tip til sin maskine, samt prøve enkelte programmer som var med sammen med blandet på diskette. Diskette hed faktisk RE-RUN og var fyldt med software, mange gange demo’er af kommende spil til maskinerne.

Tast selv kode

Bladet indholdt en hel sektion hvor der var små “samples” af kode, som man kunne taste ind og hermed blive meget klogere på hvordan maskinen virkede. Disse små kode afsnit blev nogen gange brugt i spil som senere blev udgivet og solgt til markedet. F.eks så blev “Side Scroll” funktionen vist i et nummer af bladet, og ganske kort efter kom der flere demoer ud som viste denne effekt.

Annoncer med kupon til bestillinger

Tilbage i den tid var det ganske normalt at annoncerne indholdt en kupon man klippede ud og indsendte for at lave en bestilling. Husk der vil ikke noget som hed internettet den gang. Man skulle faktiske selv putte kuponen i en kuvert, sætte et frimærke på og sende den med poste. Utroligt at det virkede. Der kunne faktisk gå rigtig lang tid inden ens bestilling blev leveret, men dette var en del at hele oplevelse. Det med at sidde og vente på den nyeste program til at gemme alle sine kontaktoplysninger i var en oplevelse uden lige.

 

RUN fra Maj 1992

Her er et scannet eksemplar af bladet fra April 1984. Du kan faktisk finde mange flere på siden www.bombjack.com

Run_Issue_91_1992_May-Jun

 

 

Commodore C128 – Sprites med en hyggelig svensker..

Hvordan var det nu, det der med Sprites på en Commodore 128?

I en række små videoer på Youtube forsøger en hyggelig svensker at fortælle om hvordan du laver sprites på en Commodore 128. Der tages udgangspunkt i et absolut begynder niveau, og alle kan være med. Han benytter den indbygget sprite editor som var i Commodore 128 maskinen, og viser eksempler på hvordan du bruger dem i et Basic program.

Musik på Commodore 128

Udover at vise hvordan man laver Sprites, så har han også lavet et par videoer som omhandler musik og grafik på maskinen. Disse er igen lavet for begyndere, og alle kan være med.

Måske du skulle prøve om du kan huske hvordan det var at kode programmet tilbage i 1980’erne :

Tjek hele hans Youtube kanal her…

Video omkring Sprite:

Video omkring Musik:

 

Commodore Plus/4 som skulle være flagskibet i serien

I 1983 var der masse af rygter om at Commodore var igang med at lave en helt ny serie af 8 bits maskiner – Commodore 444 eller TED – som maskinen gik under og skulle tage kampen op med markedet for konto computere.

Commodore Plus/4 skulle være flagskibet i denne serie, og have næste samme specifikationer som den kendte Commodore C64. Hertil skulle der være adgang til konto applikationer som Tekstbehandling, Regneark, Tegne program og et Database program direkte fra ROM, hvilke vil sige at der ikke vil være nogen “load” tid for disse programmer.

Maskine fik altså ikke navnet Commodore 444, men blot Commodore Plus/4, og navnet skulle antyde at der var tale om en udvidet version og at der vil være 4 applikationer indbygget i maskinen.

Maskinen kom på markedet i juni 1984 og blev prissat til ikke mindre end $299 og kostede ca. $100 mere end Commodore C64. Umiddelbart blev det ikke til den store succes som Commodore havde ventet sig.

Flagskibet der ikke rigtig vil flyde.

Maskine havde fra starten allerede flere ting som talte imod den. Maskine bruge ikke den velkendte VIC-II chip til styring af grafikken, men derimod den ny udviklet TED chip. Selv om TED chippen havde samme grafiske mode som VIC-II, så havde chippen ikke understøttelse for sprite og lyddelen havde kun to kanaler. Hermed kunne maskine ikke bruge den store mænge software som var skrevet til Commodore C64. Af denne grund blev maskinen ikke den store succes.

Commodore Plus/4 og TDC i Danmark

Maskine blev på et tidpunkt anvendt i en projekt hos TDC i Danmark. Her kunne brugerne via det indbygge modem ringe på til en central, og her igennem komme i kontakt med andre som også anvendte Commodore Plus/4 maskiner. Denne service blev lavet for at folk med nedsat hørelse kunne kommunikere med hinanden. TDC solgte et abonnement på denne service hvor der fulgte en Commmodore Plus/4 maskine samt et lyd der blinkede når der var et indkommende kald til maskinen.

Easter egg.

Udviklerene af maskine har gemt et Ester Egg i ROM, og taster man SYS DEC(“CDAB”) eller SYS 52651, så vil maskinen vise en liste over udviklere og designere på maskinen.

Reklame film om Commodore Plus/4

Her er et eksempel på hvordan Commodore forsøgte at sælge maskinen som en kombination mellem en hjemme computer og en kontor maskine:

Gennemgang af maskinen fra Nostalgia Nerd på Youtube

Se Commodore Plus/4 datasheet her