Historien om Commodore 8-BIT COMPUTERE

Niels Johnsen – 11. Oktober 2017

Commodore 64 er nok den mest kendte og mest solgte Commodore 8-bit maskine nogen sinde, men faktisk var Commodore’s første maskine en Commodore PET.

Før PET maskinerne

Commodore startede som firma lang tid før computerne blev opfundet. Vi skal helt tilbage til 1954, hvor firmaet blev grundlagt i Toronto Canada. Jack Tramiel, en polsk immigrant, registered firmaet under navnet Commodore Business Machines i 1955, og startede med at lave skrivemaskiner. Siden blev firmaet børs noteret i New York i 1962.

I 1960’erne begyndte der at dukke elektroniske regnemaskiner op på den amerikanske marked, og Jack Tramiel var hurtig til at se hvad disse maskine kunne udnyttes til. Tramiel har altid været en gør-det-selv type og derfor tog han et lån på $3 millioner dollars og købte chip producenten MOS Technology Inc. Årsagen var klar, Jack ønskede at de skulle levere billige chips til han nye projekt – Commodore PET.

Commodore’s første Computer

Først Commodore kunne producere deres nye PET computer, udviklede Jack Tramiel KIM-1. Dette var et udviklings kort som kunne demonstrere hvad MOS’s nyeste 6502 CPU kunne gøre. Dette projekt og udviklings kortet KIM-1 blev grund stenen for de følgende computere som Commodore producerede fra 1977 og frem til skiftet til 16-bit.

Commodore PET

Chuck Peddle, grundlæggeren af MOS Technology overbeviste Jack Tramiel, at Elektroniske lommeregnere var et overstået kapitel, og at de skulle satse på den personlige computer. Dengang blev den kaldt Hjemme Computer. Peddle designede et metal kabinet, et keyboard, en monitor og en indbygget kassetteafspiller til at indlæse programmerne i maskine med. Dette blev til den første Commodore PET 2001 som kom på markedet i 1977.

PET navnet kommer fra Personal Electronic Transactor, og den første model blev solgt til pris på omkring $495 pr. enhed med blot 4 KB Ram.

Commodore PET 2001 kom på markedet sammen med 2 andre meget populære maskiner, nemlig Apple II og TRS-80. Disse 2 maskiner var store konkurrenter til PET maskinen, men blev solgt med flere negative sider. Apple II blev solgt til en pris på omkring $1.298 med 4 KB Ram, og hertil skulle der anskaffes en monitor og en kassette afspiller. TRS-80 maskinen var baseret på en anden CPU type, nemlig Zilog Z-80 processoren og var prissat til $599, men her skulle der lige som ved Apple-II maskinen også anskaffes både monitor og kassette afspiller.

Commodore PET kom meget hurtig en 8 KB version som blev solgt til $795. Dette tiltag kom, da den første model kun efterlod 3 KB Ram til brugerens programmer efter BASIC var indlæst. Alligevel blev der i 1977 solgt hele 500 Commodore PET maskiner.

Commodore købte en BASIC licens fra Microsoft som betød at de kunne installere BASIC på alle deres maskiner uden at skulle betale for hver enkelt maskine. Købet blev aftalt med Bill Gates som værende et engangsbeløb (rygterne siger $50.000), og de kunne sælge alle de maskiner de ønskede med BASIC versionen. Microsoft var dog ikke særlig glad for den måde Commodore valgte at sælge licensen på, de omdøbt nemlig Microsoft Basic til Commodore Basic. Det menes at Bill Gates har udtalt sig om at dette har været hans absolutte dårligste forretnings aftale nogen siden. Commodore solgte nemlig rigtig mange, som i rigtig mange maskiner med denne BASIC version på.

PETSCII

En rigtig fin feature som Commodore lavede til deres PET maskiner var et indbygget grafisk karaktersæt. Da maskinen ikke havde nogen mulighed for at vise grafik overhovedet, så valgte udviklerene af maskinen at anvende ASCII tabellens overflydende pladser til at vise grafiske tegn på skærmen. Dette blev flittigt anvendt til kodning af programmer og spil til disse maskiner, og der findes faktisk flere programmer hvor det kan være svært at se om der er anvendt bitmap grafik eller blot PETSCII tegn.

I 1978 udvidede Commodore deres marked til Europa, og her blev maskinerne solgt som CBM maskiner. Årsagen var at Philips i Holland ejedet varemærket PET i Europa og ikke ønskede at samarbejde med Commodore. De første modeller var CBM 3008 (8 KB), CBM 3016 (16 KB) og CBM 3032 (32 KB).

1979 kom det første diskette drev til CBM/PET maskinerne. CBM 2040 dual drev kom med en komplet computer indbygget. Årsagen til at der skulle indbygges både en CPU, RAM og et styresystem var at CMB/PET maskinerne ikke havde noget hardware som kunne styrer et diskettedrev. Dette betyder at CBM/PET maskinen sender en kommando til det DOS system som ligger på diskettedrevet og drevet sender de data retur som er blevet efterspurgt. Dette gør at drevet blev meget stort og ofte kostede lige som meget som en komplet Commodore PET maskine.

I 1980 skiftede Commodore fra 9″ display til en 12″ monitor, og deres metal kabinet blev udskiftet til et som var lavet af plastik. I Europa hed modellerne CBM 4016 og 4032.

VIC-20: 1980’ernes gennembrud på hjemme computer markedet.

Commodore PET blev solgt med monochrome monitor, men Apple solgte maskiner med farver allerede i 1976. Derfor begyndte Commodore udviklingen af en maskine som kunne vise farver på et TV. Commodore VIC-20 blev den maskine som skulle dominere markedet for computere som kunne vise farve og sættes til et almindeligt TV. Commodore VIC-20 blev frigivet i 1980 og solgt til kun $299.99.

Modellen blev først frigivet i Japan under navnet VIC-1001 og viste sig til at blive et gigantisk hit.

VIC står for Video Interface Chip og var en af de chips der blev udviklet til at kunne vises farver. Hvad tallet 20 står for er helt ukendt. VIC-20 kunne vise 22 tegn per linie og ialt 23 linjer på skærmen. Maskinen blev leveret med 5 KB Ram og kunne udvides med et Ram modul på hele 16 KB.

VIC-20 var bygget op omkring 6502 processoren som blev brugt i PET modellerne og kørte med en hastighed på hele 1 MHz. Maskinen arvede også PETSCII tegnsættet fra forgængeren med tastaturet blev udvidet med 4 funktions taster. Desuden kunne der tilsluttes et Atari joystick og udviddelseskort med ekstra Ram eller spil.

Commodore satsede meget hårdt på denne model, og anvendte kendte personer som William Shatner, bedst kendt som kaptajn Kirk fra Star Trek, til at annoncere for deres VIC-20 maskine. Modsat salget af PET maskinerne som var gennem forhandlere, blev VIC-20 solgt gennem store butikskæder som K-mart.

Noget af det mest populære tilbehør til VIC-20 var Commodore 1530 C2N Datasette, en kasette afspiller designet og produceret til VIC-20. Med denne enhed kunne brugeren indlæsse og gemme sine programmer uden at skulle taste dem ind gang på gang. Desuden var der mulighed for at tilkøbe et VICModem og hermed anvende telefonlinjen til at forbinde med andre maskiner i verden. Commodore’s VICModem blev solgt i over 1 mill. enheder.

Commodore solgte over 1 millioner enheder af denne model og var i 1982 den mest solgte model på markedet. VIC-20 blev produceret frem til slutningen af 1984.

Commodore 64: begyndelsen til noget stort.

For ikke at vente på at VIC-20 salget skulle toppe, så valgte Commodore at satse på at få efterfølgende på markedet så hurtig som muligt. Husk at 64 KB Ram kostede alene over $100 og Commodore forventede at deres næste maskine skulle sælges til $595.

Så i Januar 1982, netop som VIC-20 solgte allerbedst, valgte Commodore at frigive deres Commodore C64 ved Consumer Electronics Show. Den vil blevet den mest solgte enhed på verdensplan indenfor ganske kort tid. Faktisk solgte den så godt at den er optaget i Guinness World of Records for flest solgte enheder. Der er stadigvæk den dag i dag tvivl om hvor mange enheder Commodore solgte, men det menes at ligge mellem 10 og 17 millioner enheder.

Mens VIC-20 kun havde 5 KB Ram, så blev C64 leveret med hele 64 KB Ram og kunne vise 40 tegn per linje, og hele 24 linjer på skærmen. C64 blev leveret med en forbedret version af VIC chippen, en helt ny lyd chip, samt en udvidet version af 6502 CPU’en, nemlig 6510 versionen. Husk at Commodore jo på dette tidpunkt ejede MOS Technology, og derfor kunne producere og udvikle disse chip ret billigt.

Allerede i 1982 kom Commodore VIC-1540 floppedrevet, dette blev introduceret til VIC-20 maskinen. Dette drev var desværre ikke kombatiblet med C64, men dette havde Commodore også en løsning på.

Officielt blev Commdore C64 introduceret til markedet i August 1982, og selv om der var stor konkurrence fra maskiner som Atari og Apple, så blev C64’ern hurtig den fortrukne maskine. Med en pris på kun $595, så havde konkurrenterne ikke en chance, da deres maskiner var lagt dyre.

Løsningen på det inkompatible VIC-1540 floppy drev blev hurtig løst med en efterfølge som hed VIC-1541 og anvendte DOS 2.6 som styresystem. Enheden blev solgt til $399.95 og hermed en stor investering for mange brugere.

Commodore C64 blev produceret helt frem til 1994, altså 12 år efter introduktionen. Commodore havde håbet på at maskinen kunne sælges et år mere, men pengene forsvandt for firmaet, og de måtte indgå en konkurs begæring i April 1994. Dette blev slutningen på Commodore firmaet.

Commodore C16: En erstatning som aldrig blev rigtig populær.

I et forsøg på at lave en erstatning for VIC-20, introducerede Commodore i 1984 deres C16 model. Den havde kun 16 KB Ram og blev bygget på enten en 7501 CPU eller 8501 CPU. Det var meningen at den skulle tage konkurrencen op med maskiner på markedet som blev solgt for under $100. Men Commodore C16 havde ikke den populære VIC grafik chip, ingen modem port og kunne ikke anvende den datasette som var lavet til VIC-20 og C64’eren. Dog blev der lavet en ny datasette og et nyt joystick til maskinen. Maskinen blev aldrig en erstatning for VIC-20.

Commodore Plus/4

I Juni 1984 prøvede Commodore at introducere en ny model til markedet. Navnet blev Commodore Plus/4, hvilket skulle indikere at den havde indbygget 4 applikationer som var rettet mod mindre virksomheder.

Der var indbygget et tekbehandlingsystem, et regneark, en database samt et tegneprogram som alle var lageret i ROM. Maskinen var mere kompatibel med C16 modellen, end den var med Commodre C64. Dette betød samme udfordringer med inkompatible enheder som Datasetten og Joysticks.

Selv om Commodore mente at Plus/4 var deres top model, så solgte den ikke mange enheder og blev nedlagt i 1988.

Commodore C128: endelig noget som var bedre end C64

Commodore C64 nægtede at dø på markedet, og var en kæmpe succes for Commodore. Selv om der blev lavet flere forskellige udgaver af C64 modellen, så fortsatte salget blot.

I Januar 1985 blev Commodore C128 introduceret, der var tale om maskine der skulle være bedre end Commodore C64 – dette var der delte meninger om på dette tidspunkt. Maskinen kom med 2 x 64 KB Ram og havde support for både 80 tegn og muligheden for at køre CP/M software. Maskinen fik udvidet tastatur med nummer taster for at understøtte brugen i virksomheder.

Commodore C128 havde hele 2 CPU’er. En 8502 som kørt 2 MHz, altså 2 gange hastigheden på en C64. Maskinen kunne kører i 3 forskellige modes, og var 100% kompatibel med Commodore C64. Hermed kunne det gamle software og spil anvendes og derfor en kæmpe software base fra starten. C64 mode blev aktiveret enten ved at skrive GO64 når maskinen kørte i C128 mode, eller ved at holde Commodore tasten nede når maskinen blev tændt.

Maskinen havde en Zilog Z-80 CPU som blev anvendt til at kører CP/M programmer på. Maskinen kunne starte op i dette mode ved at boote fra en floppy disk. CP/M mode blev dog aldrig det store hit, og rigtig mange anvendte deres Commodore C-128 i C64 mode til spil.

Commodore C128 blev solgt i ikke mindre end 4 millioner enheder og stoppede i produktion i 1989. Commodore C64 fortsatte i produktion frem til 1994.

For at følge med udviklingen på floppyedrev, og for at kunne opnå en bedre hastighed for overførelsen af programmer blev der udviklet et nyt drev. 1570 og 1571 blev begge introduceret til denne maskine, og forskellen mellem disse findes i kapaciteten. 1570 anvendte single-side floppydisk med en kapacitet på 170 KB, hvor imod 1571 anvendte double-side med en kapacitet på hele 360 KB. Dette var store mængder data på dette tidspunkt.

Disse floppy drev blev solgt til en pris på omkring $300 pr. enhed.

Sent i 1985 satsede Commodore igen på virksomhederne, og udviklede en Commodore 128D. Enheden lignede meget en IBM PC og havde aftagelig tastatur og indbygget 5 1/4″ floppydrev.

Med Commodore C128 & C128D sluttede 8-bits perioden for Commodore, og de efterfølgende maskiner havde alle en 16-bits processor. Den mest kendte af disse var nok Commodore Amiga 500 – men den skriver vi ikke om her….